Afvandingsslusen og Ringkøbing fjord i 2010

Afvandingssluse i Hvide Sande regulerer vandstand og saltholdighed i Ringkøbing fjord. Saltholdigheden og vandstand svinger i løbet af året, tilløb til fjorden, tidevand, og vejr og vind er nogle af de faktorer der skal tages hensyn til ved drift af slusen. 

Slusepraksis fastsættes af Transportministeriet, på anbefaling af sluseudvalget.Slusepraksis vedtages for et halvt år af gangen, sommer – og vinter halvåret, der er i 2010 afholdt sluseudvalgsmøder d. 16. marts og d. 6. oktober.

Den vedtagne slusepraksis er afgørende i forhold til at skabe en stabil saltholdighed og vandstand i overensstemmelse med Regionplan nr. 56 og derved sikre en forbedret miljøtilstand i Ringkøbing Fjord.

Der skal være et alsidigt plante- og dyreliv i Ringkøbing Fjord upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer, som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer.
Der skal være:

• et udbredt plantedække til mindst 1,5 - 2 meters dybde en gennemsnitlig sommersigtdybde på mindst 1,5 - 2 meter 
• et varieret dyreliv tilpasset saltholdighedsforholdene i fjorden 

Der må kun undtagelsesvis forekomme masseopblomstringer af mikroalger eller makroalger, som søsalat eller trådalger. Vandstanden i Ringkøbing Fjord skal være mellem 0,00 meter og 0,25 meter i forhold til DVR 90.

• Vandstanden i fjorden holdes i intervallet +0,0 - +0,25 m (DVR 90) 
• Vandstanden holdes i den nedre del af intervallet om vinteren, og om sommeren, når saltholdigheden når op på eller over 12 ‰. 
• Der tilstræbes så konstant en saltholdighed som muligt, om sommeren i intervallet 12 – 14 ‰ og højest 15 ‰ på de ugentlige målinger. 
• Der benyttes det vægtede gennemsnit af de ugentlige saltholdighedsmålinger. 

Slusepraksis tilrettelægges så vandstanden har første prioritet, og dvs. der lukkes kun vand ind i fjorden når der ikke er risiko for høj vandstand.

For at sikre en stabil saltholdighed i fjorden, uden lagdeling mellem saltvand fra havet og fjordvand, lukkes der kun vand ind i fjorden når der er vindhastigheder over 8 - 9 m/sek., vinden sikre en opblanding inden for slusen.

Fjorden har været islagt fra december 2009 til midt i marts 2010. På grund af is har det ikke været muligt af lukke saltvand ind i fjorden før midt i marts. Den sidste saltmåling i 2009 viste 10,12 ‰ i uge 49, og den første saltmåling i uge 12 2010 viste 5,84 ‰.

Foråret 2010 var præget af lange perioder med svag vind under 8 -9 m/sek. hvilket gjorde det vanskelig at hæve saltholdigheden hurtigt. I løbet af foråret blev der løbende lukket vand ind i fjorden og i løbet maj og juni kunne der lukkes saltvand nok ind til at hæve saltholdigheden til over 12 ‰.

Saltholdigheden blev målt til over 12 ‰ første gang i uge 24, og var over 12 ‰ indtil uge 35, hvor der blev målt 11,97 ‰, højeste måling var i uge 31 med 13,16 ‰. Hen over sommeren har der ikke været problemer med at holde saltholdigheden over 12 ‰.

Saltholdigheden faldt henover efteråret, den sidst målte saltholdighed var 7,6 ‰ i uge 47 2010, fjorden har været islagt siden.

Der har ikke været problemer med vandstanden i 2010, tilløbet til fjorden ikke har været stor, nedbørsmængden har været under et gennemsnits år.

Ved ændring af slusepraksis fra 1994 blev målet for saltholdigheden hævet til 12 – 14 ‰ om sommeren, i den forbindelse blev der lukket meget saltvand ind, det bevirkede at dækningsgraden af vegetationen i fjorden blev reduceret til under 1 %.

Dækningsgraden var meget lav i de første år, og blev først gradvis bedre da slusepraksis blev ændret således at der kun blev lukket vand ind ved vindhastigheder over 8 – 9 m/sek. Dette sikrede en opblanding mellem fjord – og havvand inden for slusen, og man undgik derved lagdeling mellem det tunge saltvand fra havet og det ferskere fjordvand.

Dækningsgraden er blevet bedre gennem årene og målinger fra 2010, af udbredelsen, og mængden af vegetationen i Ringkøbing fjord, viser en nedgang i dybde udbredelsen fra 2,64 m. til 2,25 m., men en øget dækningsgrad fra 15,9 % til 17,1 %, det vil sige der nu er flere planter i fjorden end før ændring af slusepraksis, til trods for at dybdeudbredelsen er gået lidt tilbage i 2010. Dettte kan lade sig gøre, fordi der har været stor fremgang i tætheden på de lavere dybder. Desuden er der potentiale for yderligere forbedring, da dybdeudbredelsen nu er væsentlig større end før ændring af slusepraksis samtidig med, at dækningsgraden på de vundne dybde stadig kan forøges.

1. Vandplanerne fokuserer specifikt på ålegræs, mens graferne omhandler den samlede vegetation.
2. Vandplanerne vurderer målopfyldelse og indsats på baggrund af ålegræs' hovedudbredelse (dybde hvor dækningsgraden er ca. 10%), mens dybdeudbredelsen på grafen angiver den maksimale dybdeudbredelse for den samlede vegetation, som i sagens natur er større end hovedudbredelsen.