|
|
Med den ændrede slusepraksis, som blev vedtaget af Sluseudvalget i 1994, blev det besluttet, at der tilstræbes en så konstant saltholdighed som muligt. Om sommeren i intervallet 12-14 ‰ og i vinterhalvåret ikke under 8 ‰. Den saltholdighed for fjorden, som der her er tale om, er det almindelige gennemsnit af de otte saltholdigheder, som måles hver uge. De målinger, som er indsamlet i forsøgsperioden 1994-97, har vist, at et vægtet gennemsnit, som giver de enkelte målinger vægt efter, hvor meget fjordvand de repræsenterer, giver et mere korrekt billede af fjordens saltholdighed.
På ovenstående figur vises forløbet af fjordens saltholdighed over året. I kurverne er det vægtede gennemsnit benyttet.
Saltholdigheden måles hver uge, hvor slusens personale sejler ud i pejlebåden Skarven for at hente vandprøver fire steder: Det er ved anduvningen til Hvide Sande, Stauning pynt, anduvningen til Ringkøbing og ved bøje 6, mellem Hvide Sande og Ringkøbing.
Hvert stedet hentes to prøver, en fra bunden og en fra overfladen.
|
Det måleprogram, som blev gennemført i årene 1994-97, og vurderingerne af måleresultaterne har givet en god viden om, hvordan det havvand, som sluses ind gennem afvandingsslusen, udbreder sig og fordeler sig i fjorden. Denne viden bekræfter i øvrigt fjordfiskernes erfaring om disse forhold.
Ved indslusningen af havvand vil det tunge havvand stort set fortrænge fjordvandet i tilløbskanalen øst for afvandingsslusen, og herefter vil havvandet hurtigt søge til bunds og brede sig ind i fjorden langs fjordbunden. Havvandet vil søge fjordens dybeste områder.
Bundlagets saltholdighed er typisk på 20-30 ‰, medens fjordvandets gennemsnitlige saltholdighed typisk er på 8-12 ‰.Ved svage vinde (op til 7-8 m/sek.) fra N-NV vil saltvandet blive trukket mod nord, for at lægge sig i Nordre dyb. Se figuren, som viser, hvordan ca. 5 mio. m3 indsluset havvand vil fordele sig i fjorden ved svage vinde.
Ved svage vinde fra S-SØ vil det salte bundlag tilsvarende blive trukket mod SØ og lægge sig i Stauning Dyb eller Søndre Dyb.
De salte bundlag har almindeligvis tykkelser på op til 0,5 m, under omstændigheder tykkere.
|
Som ovenfor beskrevet vil saltvandet, der udgår fra afvandings-slusen, blive trukket mod nord eller syd af svage vinde fra henholdsvis nordlige og sydlige retninger. Tilsvarende vil et salt bundlag, som f.eks. ligger i Stauning Dyb, kunne blive trukket yderligere mod syd til Sønder Dyb af svage sydlige vinde eller mod nord af svage nordlige vinde.
Årsagen hertil er, at nordlige vinde presser fjordens vande mod syd, og at det højere vandspejl i fjordens sydlige del presser det salte bundlag mod nord. Modsat ved sydlige vinde.
Svage vinde fra skiftende retninger kan således trække et salt bundlag, muligvis med iltfattigt vand, rundt i fjorden.
Da ilten i et salt bundlag hurtigt bliver brugt, især om foråret og om sommeren, jf. nedenfor, har det afgørende betydning af få kendskab til, hvilke vind hastigheder og retninger, som fører til, at der sker opblanding af bundlaget, og at bundvandet dermed igen fårtilført frisk ilt.
Ved at analysere de i perioden 1994-1997 ved målestationerne konstaterede situationer med salte bundlag kan det konstateres, at der til opblanding af et salt bundlag kræves:
Vinde på 10- 12 m/sek. når vindens frie stræk er ca. 6 km.
Vinde på 8 – 10 m/sek. når vindens frie stræk er ca. 10 km.
(Vinde ved Nordre Dyb har et frit stræk, det vil sige en fri vandoverflade at blæse henover, på ca. 6 km ved nordvestlige vinde og på ca. 10 km. ved sydvestlige vinde)
For at sikre en opblanding af saltvandet fra havet, og fjordvandet lukkes der kun vand ind i fjorden, når vindhastigheden er over 8-9 m/sek.
|
|
|
